I dette fænomenale værk mødes den åndelige verden og den jordiske i et øjeblik, der udsender både ro og ærefrygt. Kompositionen er kunstnerisk arrangeret og drager blikket mod hovedpersonen; Jomfru Maria, der sætter sig elegant på en stentrappe dekoreret med et rigt, tekstureret tæppe, som addere en hjemlig varme til sceneriet. Hendes klædning—en dyb blå kjole, der står i kontrast til de rige grønne og jordtoner af baggrunden—sugerer renhed og guddommelighed, mens den samtidig vækker roen fra de klassiske depictions af Maria. Waterhouse's mesterskab i drapering er tydeligt her; hver fold af hendes klæde synes at ånde med liv og følelser. Bag hende står englen, en figur indhyllet i en blød rosa tone, med strakte arme som om han præsentere et budskab, der er fuld af duften af liljer, som symbol på renhed og opstandelse.

Gennem kombinationen af lys og skygger, skaber kunstneren et eterisk lys omkring Maria, som subtilt fremhæver hendes ansigtstræk, der svænger mellem overraskelse og respekt—et følelsesmæssigt kontaktpunkt, der indbyder os til at tænke over øjeblikkets storhed. Farvepaletten er harmonisk afstemt i en skala, der spinder fra blødt rosa til dybt indigo, som inkorporerer en rolig atmosfære, der afbrudt af lyse hvidneende liljer. Denne fantastiske farvesammensætning bidrager voldsomt til værkets følelsesmæssige resonans, da den skaber en bro mellem de himmelstavte og dødelige riger. Forankret i konteksten af tidlig 20. århundredes kunst, spejler Waterhouse’s arbejde den prærafaelitters interesse for det åndelige og mytologiske, og viser en ny fortælling om Budskabet gennem linsen af moderne skønhed og sublim teknik. Hver detalje, fra de blomstrende grene til lilje-blaes, øger betydningen af det guddommelige budskab,

invitere seerne ind i et helligt øjeblik, som overkommer tiden.