En scene med kølig teatralitet udspiller sig; to groteske figurer er i fokus. Den ene, en skeletagtig kvinde med slør, holder et kort med inskriptionen "Que tal?" — "Hvordan har du det?" — et spørgsmål, der får en dybt foruroligende resonans. Ved siden af hende stirrer en kvinde i en udførlig kjole tomt ud i luften med en pen eller nål i hånden. Ovenover svinger en spøgelsesagtig vinget figur en kost, som om han er klar til at feje scenen væk eller måske annoncere et opgør. Kunstnerens mesterskab i lys og skygge skaber en kvælende atmosfære, der fremhæver den sygelige fascination af døden og tidens gang, der definerer kunstnerens sene værk. Kompositionen er klaustrofobisk og trækker os ind i det foruroligende samspil; den dæmpede palet, domineret af jordfarver og de spøgelsesagtige hvide kvindeklæder, forstærker følelsen af rædsel. Det er et værk, der taler om dødelighed, forfængelighed og spøgelset af forfald, der altid er til stede – en intens vision af menneskelig skrøbelighed.