Kunstværket præsenterer en fredfyldt udsigt over gamle ruiner, der afspejles i det rolige vand i en flod. Kompositionen er omhyggeligt afbalanceret, med de forvitrede strukturer, der indtager scenens centrum, deres former blødgjort af lysets og skyggernes spil. Kunstnerens dygtige brug af akvarel bringer en æterisk kvalitet til scenen; farverne er levende, men dæmpede nok til at formidle en følelse af historisk dybde og tidløshed. Refleksionen i vandet er lige så vigtig som bygningerne selv, hvilket fordobler den visuelle effekt og skaber en følelse af symmetri og fred. Figurerne af mennesker i forgrunden, måske lokale beboere, giver en følelse af skala og liv. Det samlede indtryk er en rolig majestæt, der inviterer beskueren til at betragte fortidens mysterier og storhed.