Kunstværket kaster os ind i en tusmørkescene ved en flodbred. I forgrunden samles mørke, silhuetlignende figurer omkring et flakkende bål, deres former er kun svagt defineret mod flammernes varme glød. Kunstneren bruger mesterligt impasto, den tykke påføring af maling, til at opbygge tekstur; jeg kan næsten føle den ru overflade. Floden strækker sig ud i det fjerne, og dens vand reflekterer himlens afdæmpede farver. Penselstrøgene danser hen over overfladen og skaber en følelse af bevægelse, som om vandet selv er levende. Himlen, en blanding af grønt og gult, antyder overgangen fra dag til nat og bidrager til den melankolske atmosfære.