Portrættet fanger en ung kvinde indhyllet i et sart, gennemsigtigt blåt sjal, hendes blik er let afvendt fra beskueren, hvilket vækker en stemning af introspektion eller mild melankoli. Hendes hud er blød og næsten æterisk i tekstur, i smuk kontrast til sjalets lag og de rødbrune krøller, der titter frem under et løst hvidt hovedtørklæde. Den dæmpede jordfarvede baggrund skaber en rolig, næsten tidløs atmosfære, der lader figuren træde frem med stille værdighed og sårbarhed.

Kunstnerens teknik er øm og omhyggelig, med et subtilt spil af lys og skygge, der former ansigt og hænder med en realisme blødgjort af en drømmende kvalitet. Denne teknik inviterer beskueren til at dvæle ved den følelsesmæssige kompleksitet, der formidles gennem hendes udtryk og kropssprog. Den historiske kontekst minder om 1800-tallets følsomhed, hvor portrætter ikke blot skulle vise ydre lighed, men også det indre liv, hvilket gør dette værk til en rørende undersøgelse af ungdom og introspektion.