Scenen udspiller sig med stille intimitet, et øjeblik fanget i den solbeskinnede have. En kvinde, hvis form blødgøres af lyset, bøjer sig over et trækar. Hendes enkle beklædning, en dæmpet palet af blåt og okker, taler om hverdagen; hendes handlinger, rytmen i et liv levet tæt på jorden. Kunstnerens penselstrøg danser hen over lærredet, brudt og levende, hvilket skaber en glitrende effekt, der fanger luftens bevægelse og lysets leg.

Kompositionen er en undersøgelse af balance; kvinden i centrum, havens frodighed, der omgiver hende. Græssets og løvets levende grønne er præget af blomsternes gule og lyserøde farver, hvilket giver en modvægt til kvindens mere dæmpede farver. Scenen fremkalder en følelse af ro, et øjeblik med fokuseret arbejde midt i naturens overflod. Man kan næsten høre vandets blide plasken og bladernes susen i vinden. Det er et glimt ind i en verden, hvor tiden ser ud til at gå i stå, og den enkle handling at vaske tøj bliver til noget smukt.