Et fredfyldt og blidt landskab folder sig ud foran os med en frodig grøn eng, drysset med fine gule blomster, der synes at danse let under en blød, overskyet himmel. Forgrunden domineres af levende grønt græs, næsten håndgribeligt, der strækker sig mod en blødt bugtet hvid sti, som leder blikket dybere ind i billedet og byder på en reflekterende spadseretur. Bagved gemmer sig en tæt samling træer og buske, som skjuler nogle hustage med røde tegl, der harmonisk forener naturen og menneskets indvirken. Længere væk rejser en række blågrå bjerge sig stille og tilfører scenen en følelse af fredfyldt vidde.

Malejobbet er udført med klare og kontrollerede penselstrøg, typisk for Vallottons stil, med en afdæmpet men levende palette, domineret af grønne og blå toner, suppleres af jordfarver og den hvide sti som et lyst element. Kompositionen balancerer mellem åbenhed og intimitet; den åbne eng kontrasteres af den tættere samling af løv og tage, hvilket skaber en rolig og alligevel engagerende rytme. Den kølige atmosfære under den skyede himmel vækker følelser af eftertanke og fred, indfanger forårets friskhed og et roligt øjeblik i det landlige landskab. Maleriet, skabt i 1916 midt i verdensomvæltninger, tilbyder beskueren et stille tilflugtssted – en simpel og vedvarende skønhed, der trodser tidens uroligheder.