Maleri fangede et drømmende syn på Waterloo-broen, indhyllet i en blød tåge, hvor lyset danser på overfladen af Themsen. Buene på broen, selvom de er delvist skjult, skaber en rytmisk gentagelse, der trækker blikket hen over lærredet; de harmonerer med de bløde bølger nedenfor. Monets impressionistiske penselstræk giver en følelse af flydende og forbigående skønhed, hvor hvert penselstræk hvisker om lys og vands forbigående natur.

Den bløde farvepalet—overvejende blå, grå og subtile gyldne nuancer—giver scenen en rolig, næsten eterisk kvalitet, som fremkalder en fredfyldt morgen eller sen eftermiddag. Der er en delikat interaktion mellem lys og skygge, der fremhæver de atmosfæriske forhold, der former vores opfattelse af verden. Monets evne til at fange essensen af et øjeblik bliver håndgribelig; hvert element, fra den tågede himmel til de fjerne både, inviterer tilskueren til at reflektere over forholdet mellem natur og byliv. Dette maleri skildrer ikke bare en bro; det transporterer betragtningerne til et sted, hvor tiden synes at have standset, og vækker en følelse af nostalgi og undren.