I dette slående portræt møder vi den dunkle figur af en ældre kvinde, indhyllet i de kolde skygger af sit miljø. Kunstnerens udtryksfulde penselstræk bringer en levende tekstur frem, der næsten synes at give liv til selve stoffet i hendes tøj. Varmen fra hendes mørke tøj kontrasterer smukt med hendes hvide tørklæde, som fremstår med en udtalt lysstyrke; denne juxtapositions vil fange beskuerens blik og vise den visdom og erfaring, der er indgraveret i hendes karakter. Van Gogh brugte rige, men afdæmpede farver, hvilket skaber en intim atmosfære, som om han inviterede os til at træde ind i denne fascinerende figurs indre verden.

De grove penselstræk vækker stærke følelser — man kan næsten føle de historier, hun kunne fortælle med blot et blik. Enkeltheden i hendes positur taler om værdigheden i alderdom; der er en følelse af melankoli, men samtidig en mærkelig beroligende tilstedeværelse. Indrammet mod en dyster baggrund fanger portrættet essensen af styrken hos en gammel kvinde, og indbyder til refleksion over tidens gang. I den bredere kontekst af Van Goghs arbejde afslører dette maleri hans dybe empati for den menneskelige tilstand, idet det ikke kun maler et ansigt, men også en historie, der er rodfæstet i de fysiske erfaringer fra dagligdagen.