En varm, indbydende scene udfolder sig, et vidnesbyrd om den enkle skønhed i en have. Kunstneren fanger mesterligt legen med lys og skygge, en dans, der vækker sommerhuset med hvide vægge til live. Det er placeret midt i et væld af blomster – lyserøde, lilla og grønne, et levende gobelin vævet af naturen og plejet af menneskehænder. Jeg mærker en blid brise, der hvisker gennem bladene; jeg kan næsten høre biernes summen.

Kompositionen er en undersøgelse af kontraster. Sommerhusets soliditet blødes op af blomsterne, arkitekturens lige linjer er sat op imod havens organiske kurver. Kunstnerens penselstrøg, synlige, men blandede, giver en fornemmelse af umiddelbarhed og en følelse af selve atmosfæren snarere end en simpel beskrivelse. Farverne synger, men det er en blød, lyrisk sang, ikke en høj. Scenen ånder fred, et fristed fra verden.