Dette kunstværk udstråler en ubehagelig kvalitet og skildrer et lidt klaustrofobisk rum, hvor væggene ser ud til at lukke sig omkring beskueren. De dristige, bølgende penselstræk skaber en atmosfære, der er tung af følelser—man kan næsten høre stilheden, der ekkoer af de lodret malede vægge, der er malet i en foruroligende grønlig nuance. Figuren i centrum, indhyllet i en flydende grå klædning, står i skarp kontrast til de sammenfiltrede skygger af møblerne. Man kan føle, at en fortælling udfolder sig her: Er vi vidner til et øjeblik af kontemplation, eller lurer der noget mere truende? Manglen på ansigtsdetaljer forstærker følelserne af mystik og gør os både nysgerrige og ubehagelige.

I forgrunden konkurrerer et bord dækket med uordnede frugtskåle og et glas om opmærksomheden; deres uorden ekkoes i figuren følelsesmæssige urolighed. Den farvepalette, som Munch bruger i dette stykke—en robust palet med mørke toner—er særlig slående; det formidler en stormfuld af følelser, der spænder fra melankoli til en ubehagelig intensitet. Det er et øjebliksbillede af psykologisk dybde, en udforskning af den komplekse menneskelige eksistens i begyndelsen af det 20. århundrede, og en påkaldelse af den følelsesmæssige landskab på denne tid, da kvinder begyndte at kæmpe med identiteter, der overtræder traditionelle grænser. Munchs arv ligger trofast i hans grundige udforskninger af den menneskelige tilstand, og dette værk er ingen undtagelse.