Maleriets præsenterer en stærk kontrast, delt af en horisontlinje, der deler lærredet i to og skaber et surrealistisk landskab. Foroven udfolder en dobbelt himmel sig – den ene halvdel en rolig blå, den anden en dyster nat. En gylden sol og en bleg måne hænger suspenderet, symboler på dag og nat, håb og fortvivlelse. I forgrunden sidder en figur, der ligner Frida Kahlo selv, oprejst, en levende tilstedeværelse midt i ødsligheden. Hun er iført en strålende rød kjole, hvor farven er en dristig erklæring mod de dæmpede jordfarver. Ved siden af hende hviler en figur dækket med en hvid klud på en båre, sår der skæmmer hendes form. Jorden er et lappetæppe af farver, hvilket bidrager til den drømmende kvalitet. Et lille banner, som figuren holder, bærer en inskription, der tilbyder en besked om håb og modstandskraft.