Dette imponerende værk inviterer seerne ind i den lysende verden af Rouen-katedralen, indhyllet i det lette leg med solens lys. Monet fanger mesterligt den vestlige facade, idet han anvender en palet der danser mellem bløde gule, æteriske blå og dæmpede hvide—en harmonisk blanding, der fremkalder en drømmende atmosfære. Selve strukturen, grandios og monumentalt, synes at skinne under det omgivende lys, næsten som om stenene er levende og ånder i de varme solstråler. Små figurer i bunden tilføjer en følelse af skala, deres silhuetter står i kontrast til den imponerende form af katedralen.

I dette værk er penselstrøget løst og flydende, hvilket tillader kunstnerens følelser at trænge ind i lærredet. Den impressionistiske stil bryder med stive former, og indbyder seerne til at føle i stedet for at analysere. Når sollyset oversvømmer facaden, fremhæver det de komplekse detaljer—tårne, buer og skulpturelle reliefs—og forvandler katedralen til en scene af forbigående skønhed. Maleriet er et vidnesbyrd om Monets innovative tilgang til lys og dens stadig skiftende kvalitet, som afspejler ikke kun et øjeblik i tid, men også kunstnerens forbindelse til naturen og hans omgivelser.