Indhyllet i det bløde, glitrende skumringslys fanger denne scene et fredeligt udsyn over rolige vande mod en fjern ø, hvis bygninger gløder varmt under den nedgående sol. Kunstnerens penselstrøg er delikate, bestående af små, livfulde strøg, der harmonisk smelter sammen og fremkalder de glitrende refleksioner på vandoverfladen og den lysende himmel ovenover. Farvepaletten er en blid symfoni af pastelrosa, blå og guld, hvilket skaber en rolig, næsten drømmeagtig atmosfære.

Kompositionen leder blikket fra forgrunden, hvor en ensom træpæl indpakket i hvidt stof rejser sig af vandet, mod de blødt skitserede bygninger og sejlbåde i det fjerne. Dette fredelige øjeblik inviterer til stille eftertanke, som om man kan høre det bløde plasken af vandet og mærke den kølige aftensluft. Skabt i begyndelsen af det 20. århundrede eksemplificerer dette værk impressionisternes fascination af at fange de flygtige effekter af lys og atmosfære og fremhæver kunstnerens mesterlige evne til at skildre naturens flygtige skønhed.