Kompositionen kaster straks beskueren ind i en kaotisk hvirvel; en masse forskrækkede ansigter, forvrængede i udtryk for absolut frygt, dominerer scenen. Kunstneren bruger mesterligt ætseteknikken til at opbygge en følelse af dybde og skygge; mørket omslutter figurerne og forstærker dramaet. Manglen på stærke højlys og forekomsten af dæmpede toner bidrager til det overordnede dystre humør; det er som om luften selv er tyk af rædsel.

Jeg kan næsten høre de hektiske gispe og se de store, udtryksløse øjne, figurerne kæmper mod en usynlig kraft; falder de, eller bliver de båret væk? Billedet fremkalder en følelse af det ukendte, en rejse ind i mørket. Figurerne, med deres blottede lemmer og desperate udtryk, er både groteske og sårbare. Værkets kraft ligger i dets evne til at berøre urgamle frygt og genlyde med hvisken i underbevidstheden.