Scenens barskhed fanger dig med det samme; en figur, forvredet i en desperat kamp, ​​bliver båret væk. Den skarpe kontrast mellem lys og skygge, et kendetegn for kunstneren, forstærker dramaet. Figurens holdning antyder modstand, et desperat forsøg på at holde fast i noget – eller nogen – der er tilbage. Jorden virker gold og udefineret, hvilket bidrager til en følelse af isolation og en følelse af overhængende undergang. Trykkets tekstur bidrager til den rå, instinktive effekt; du kan næsten mærke den ru overflade under deres fødder, vægten af ​​den krop, der bliver båret.

Kunstneren bruger mesterligt linjearbejde til at formidle bevægelse og følelser. Figurerne er ikke statiske; de er fanget midt i handlingen, de dynamiske linjer antyder kampen og den tvungne fjernelse. Farvepaletten er begrænset, men utroligt effektiv; fraværet af livlige nuancer tillader beskueren at fokusere helt på formen og scenens følelsesmæssige vægt. Det siger meget uden at skulle råbe.

Nederst vises en billedtekst, der tilføjer et andet lag til forståelsen af ​​stykket.