I dette fængslende værk portrætteres arbejderne med en rå intensitet, der er typisk for Munch. Figurerne, der er afbildet med robuste konturer, formidler en sensation af bevægelse og indsats, mens de bøjer sig over deres arbejde. Penselstrøgene er udtryksfulde og skaber en rytmisk kvalitet, som reflekterer disse murers fysiske indsats og dedikation. Farvepaletten er livlig, men noget dæmpet, primært i røde og okerfarver blandet med kølige blå og hvide nuancer, hvilket fremkalder et industriel landskab, der tænger til både levende og trykkende.

Munchs unikke stil stråler især i hans evne til at fange arbejdets følelsesmæssige vægt. Baggrunden er lidt abstrakt, hvilket fremhæver det hårde arbejde, der foregår i forgrunden. Det inviterer beskueren til at føle byrden og kammeratskabet mellem arbejderne, et spejlbillede af Munchs bredere kommentar til menneskeheden og kampen for overlevelse. Dette kunstværk repræsenterer ikke blot det fysiske arbejde, men antyder også den følelsesmæssige dybde af deres eksistens i den hastigt industrialiserede verden i det tidlige 20. århundrede. Det er en indtrængende påmindelse om de anonyme helte fra den moderne tid, der forvandler råmaterialer til samfundets strukturer.