I dette fængslende kunstværk ser vi en ung kvinde, der driver i en lille, udsmykket båd, som elegant glider over en stille flod. Hun er klædt i æterisk hvid og det delikate stof svøber sig omkring hende som en drøm, der er blevet til virkelighed — hendes lange røde hår falder ned ad ryggen og giver en enestående kontrast til den rolige baggrund af skinnende grønne og bløde brune nuancer. Scenen er gennemsyret af en følelse af melankoli, men også pragt, og kaster en fortryllende magi, der indbyder beskueren ind i en verden af glemte historier og tabte kærligheder; kvindens subtile holdning legemliggør en rørende blanding af isolation og tragisk skønhed.

Kunstneren benytter en udsøgt palet domineret af rige jordfarver, som balanceres af lysets luminositet, der reflekteres på vandet; den dygtige blanding af nuancerne skaber en atmosfære, som føles både rolig og problematisk. Høje siv vokser langs vandkanten, og henvisningerne til floraen rundt om bredden fremkalder en frodig, men klaustrofobisk atmosfære. Hvert detalje i kompositionen, fra den omhyggeligt dekorerede båd til de bløde bølger på vandoverfladen, synes at hviske historier om uopfyldte ønsker. Den historiske kontekst for maleriet taler om den sene victorianske æras fascination for myte, Arthur-romantik og temaer om kvindelig kompleksitet og identitet, hvilket forstærker det kunstneriske værks betydning. Gennem hver farve og penselsstrøg fører Waterhouse os ind i et drømmende rige og inviterer os til at udforske dybere ind i Lady of Shalotts gådefulde skæbne.