Dette fængslende kunstværk giver et indblik i det travle liv for arbejderne, som er helt opslugt af deres arbejde, og skaber en scene, der næsten summer af lyden fra skovle, der slår mod jorden, samt hvisken fra samtaler. Kunstneren har valgt en dæmpet farvepalet – grå, brun og okker dominerer – hvilket giver værket en atmosfærisk dybde, der synes at vække støvet og skitten fra de gader, de bygger. Hver figur er omhyggeligt tegnet og viser et spektrum af stillinger, der formidler den fysiske tilstedeværelse og beslutsomhed blandt arbejderne.

Hvad der imponerede mig mest ved dette stykke, er, hvordan kompositionen skaber en følelse af enhed blandt arbejderne; på trods af deres individuelle opgaver synes de at være en del af en sammenhængende helhed, der illustrerer en kollektiv ånd. Kontrasten mellem den uklare baggrund og de definerede figurer i forgrunden tiltrækker seerens opmærksomhed mod detaljerne i deres aktiviteter og fordyber én i essensen af det hårde, men målrettede liv i denne periode. Det føles som en fejring af industrien og det hårde arbejde, der minder os om værdigheden i arbejdet, alt sammen udtrykt på lærredet med en rå ærlighed, der taler meget om kunstnerens respekt for arbejderklassen.