Maleriet indfanger et eterisk øjeblik, indhyllet i et blødt, strålende lys, der næsten synes at give liv til scenen. I hjertet af det hele står den rolige figur af Madonna, der holder Kristusbabyen; hendes udtryk er en perfekt blanding af moderlig kærlighed og guddommelig nåde; denne blide interaktion skaber en følelse af ro og respekt. Rundt om dem er der en forskelligartet gruppe figurer—hyrder og engle—som hver især bidrager til den følelsesmæssige resonans i værket. Hyrden, der knæler i forgrunden, med hovedet bøjet i tilbedelse, legemliggør ydmyghed og hengivenhed; det er som om tiden i sig selv er bremset for at ære dette hellige øjeblik.

Kompositionen dirigerer beskuerens blik mod det strålende centrum, som fremhæver Madonnaen og barnet. Englene, der svæver blidt ovenfor, tilføjer en drømmende kvalitet. Farvepaletten er rig, men blød, domineret af dybe røde, varme hudtoner og dæmpede blå, der harmonisk kontrasterer med det blege lys, der omgiver figurerne. Denne kontrast tilføjer ikke kun dybde til maleriet, men intensiverer også den følelsesmæssige påvirkning og vækker transcendenten af øjeblikket. I baggrunden antyder mørke former en bredere fortælling, der antyder tilstedeværelsen af både det guddommelige og det jordiske, og minder os om den bredere kontekst af denne hellige fødsel. Maleriet fungerer som et spejl af tidens dybt forankrede tro, samtidig med at det indbyder os til at opleve en intim forbindelse til den dybe glæde og vidunderet af denne hellige scene.