Scenen udfolder sig med et blødt, diffust lys, som om set gennem en let tåge. Kunstneren bruger en løs, næsten pointillistisk teknik, med farveklatter, der blander sig for at skabe illusionen af ​​løv og vand. Blå og grøn dominerer paletten, understreget af de varme, okkerfarvede nuancer fra de fjerne bygninger. Reflektionen i vandet er næsten lige så levende som scenen ovenfor.

Kompositionen er afbalanceret, med træerne der indrammer udsigten over landsbyen og trækker øjet ind i landskabets hjerte. Den overordnede effekt er ro og sindsro, der inviterer beskueren til at stoppe op og absorbere scenens stille skønhed. Det er et fanget øjeblik, en følelse af fred, næsten håndgribelig.