Fra en balkon betragter en kvinde en pastoral scene, et landskab, der strækker sig mod horisonten. Hun læner sig mod rækværket, hendes stilling antyder et øjeblik med stille kontemplation. Kunstnerens teknik er slående, kvinden er gengivet med skarp præcision; hendes hvide bluse og mørke nederdel står i kontrast til den blødere, mere diffuse gengivelse af landskabet bag hende. Kompositionen er afbalanceret; kvindens figur forankrer lærredets venstre side, mens det åbne udsyn trækker blikket ud i det fjerne.

Man kan næsten mærke den milde brise og høre suset fra bladene. Farvepaletten er overvejende jordisk, med grønne og brune farver, der dominerer landskabet, præget af kvindens skarpe påklædning og markisens varme striber. Den overordnede effekt er ro, et øjeblik fanget i tiden, en pause fra det moderne livs travlhed. Maleriet afspejler et historisk øjeblik, en tid, hvor fritid og værdsættelse af naturen blev mere vigtig.