I dette udtryksfulde maleri står fire kvinder tæt sammen i et roligt landligt miljø, engageret i den rytmiske opgave at plante pæle. Deres figurer, skildret med sarte men dynamiske penselstrøg, synes at smelte sammen med den livlige omgivelse. Kunstneren anvender en pointillistisk teknik, hvor små farvepunkter interagerer for at skabe en lysende, glitrende effekt, der bringer scenen til live. Kompositionen leder blikket opad gennem de lodrette pæle, mens kvindernes kropsholdninger antyder stille solidaritet og et fælles formål. Farvepaletten domineres af jordfarver, krydret med livlige blå og grønne nuancer, hvilket fremkalder både jordens frugtbarhed og det bløde lys fra en sen eftermiddag.

Man kan næsten høre det bløde raslen af blade ovenover og kvindernes stille hvisken, mens de arbejder. Udover sin visuelle charme fanger dette værk et øjeblik af landligt arbejde, der klinger af værdighed og tidløshed. Malet i 1891, afspejler det en periode, hvor kunstnere var dybt interesserede i hverdagslige scener og en ærlig skildring af livet på landet, med fokus på forbindelsen mellem menneske og natur. Dette maleri er et vidnesbyrd om kunstnerens mestring i at kombinere impressionistisk følsomhed med en mere metodisk pointillistisk tilgang, hvilket gør det til en teknisk og følelsesmæssig triumf.