Kunstværket præsenterer en ensom figur, en ung kvinde, der sidder på det, der ser ud til at være sand, med ryggen blødt buet mod beskueren; hendes ansigt er i profil, hendes blik er tabt i tanker. Den dæmpede palet — creme, beige og lyseblå — fremkalder en følelse af stilhed. Den glatte påføring af malingen forstærker sindsroen, så formen kan komme frem subtilt, uden hårde linjer eller stærke kontraster. Enkelheden i baggrunden fremhæver yderligere figurens nærvær.

Kompositionen er omhyggeligt afbalanceret; sandets horisontale linjer og antydningen af havet skaber en følelse af rum, mens figurens position forankrer beskuerens blik. Kunstneren bruger lys og skygge til at forme kroppen, hvilket giver den en blød, næsten æterisk kvalitet og indgyder en følelse af ensomhed. Scenen føles tidløs, fjernet fra kaos i den moderne verden; den unge kvindes indadvendthed er mærkbar og skaber et øjeblik af kontemplation og fred. Dette arbejde eksemplificerer en beherskelse af formen og en subtil udforskning af den menneskelige form og det indre liv.