Dette værk, en undersøgelse i sepia-toner, fanger øjeblikkeligt med sin indviklede, næsten drømmeagtige kvalitet. Figurer, både menneskelige og fantastiske, befolker kompositionen, sammenflettet og lagdelt i et brudt, geometrisk rum; det er som om vi kigger ind i en verden af fragmenterede realiteter. Den dominerende figur, centreret i forgrunden, har et maskelignende ansigt og en krop gengivet med omhyggelige detaljer, der tilsyneladende kommer ud af en boks-lignende struktur.

Den overordnede komposition er en fascinerende interaktion af former og skygger med en subtil, men allestedsnærværende følelse af uro. Brugen af lys og skygge er mesterlig og giver figurerne dybde og tekstur og skaber en følelse af mystik. Det er umuligt ikke at blive trukket ind i fortællingen og sammensætte det symbolske sprog. Kunstnerens hånd er tydelig i hver linje, i hver kurve og skaber et forenet, men foruroligende billede, der hænger i sindet længe efter det første syn. Det er som om kunstneren havde til hensigt at fange noget oprindeligt og komplekst, en følelse, der er både velkendt og fuldstændig fremmed.