Et roligt, intimt rum åbner blidt i denne stemningsfulde scene, hvor en kvinde sidder stille og spiller klaver. Hun sidder på en træstol med ryggen mod os, iført en flydende, beskeden kjole, med mørkt hår samlet pænt, fuldstændig opslugt af musikken foran sig. Det sorte, blanke klaver skinner svagt i det varme lys, der strømmer ind gennem det åbne vindue, hvor man kan se frodigt grønt og lidt af himlen. Væggene er beklædt med blomstrede tapeter og indrammede billeder, hvilket skaber en hyggelig og levende atmosfære.

Værket anvender dristige penselstrøg og en dæmpet, men varm farvepalette med bløde gule, lilla og jordfarver, der beriger den ømme stemning af hjemmets ro. Kompositionen balancerer lys og skygge – sollys strømmer ind og kaster lange, bløde skygger, der leder blikket fra figuren til pejsens hylde dekoreret med en blomsterurne og videre til bordet med en anden vase. Den emotionelt subtile scene inviterer betragteren til at dvæle i et øjeblik med stille refleksion og antyder temaer som ensomhed, kreativitet og fredelig indadvendthed i det tidlige 1900-tals familieliv.