I denne udsøgte komposition bliver vi transporteret til en frodig have, der er fyldt med delikate blomster, som ser ud til at blomstre specielt for de afbildede figurer. Szenen udfolder sig med mytologien om Adonis, ungdommelig skønhed, der stille ligger på græsset, badet i det gyldne lys fra eftermiddagen. Omkring ham står graciøse figurer—en udsøgt blanding af eterisk skønhed og blid hengivenhed. Scenerne, klædt i bløde klæder og med blide ansigtstræk, ser ud til at sørge for ham, hvilket skaber en følelse af intimitet og tragedie, der næsten klinger i luften. De unge keruber, uskyldige men eftertænksomme, samler blomster, og tilføjer et lag af renhed og håb til denne ellers tragiske forsamling. Denne kontrast mellem livet og den nært forestående tab taler veltalende; den tvinger seerne til at tænke over skønhedens flygtige natur, og vækker bitre følelser, der varer ved længe efter, man har trukket sig fra lærredet.

Kunstneren skaber dygtigt fortællingen gennem sit mesterlige brug af farver, der blander bløde pasteller med dybere nuancer for at skabe en følelse af dybde og følelser. Balancen mellem lys og skygge forstærker teksturen i det frodige landskab, hvor træerne rammer kompositionen ind, og leder vores blik mod den centrals figur. Waterhouse fanger ikke kun de fysiske former, men også de rige følelser af længsel og melankoli—alt sammen givet med en malerisk flydende, der drager betrakteren ind i scenen. Den historiske kontekst fra slutningen af det 19. århundrede genklanger her, da kunstnere omfavnede klassiske temaer og indgiftede dem med moderne følsomhed. Dette maleri står ikke kun som en repræsentation af myten, men som et spejl til samfundets opfattelser af skønhed, ungdom og livets forgængelige essens, der gør det til et betydningsfuldt værk inden for den mytologiske kunsts kanon.