Denne stemningsfulde scene fanger den rolige puls af en tidlig morgen langs en tågedækket flod, der blødt reflekterer daggryets lys. Kunstnerens penselstrøg er delikate, men målrettede og bruger en dæmpet palet af grå, blå og blød okker, der smelter sammen i en tåget harmoni og formidler den æteriske atmosfære over Themsen indhyllet i Londons morgentåge. Kompositionen er et mesterværk i lag: silhuetterne af træer og hestetrukne vogne ved bredden leder blikket mod det glitrende vand, hvor både roligt driver forbi med røg, der stille stiger fra skorstenene.

Den samlede effekt er både rolig og levende og fremkalder lydene af en by, der vågner – hove mod brosten, den fjerne fløjte fra en dampbåd og den dæmpede summen af fjerne aktiviteter. Lysets og tågens samspil sammen med de flygtige refleksioner på vandet fortæller om skønheden i et øjeblik, der hænger mellem nat og dag. Malet i 1918 viser dette værk ikke blot overgangen fra impressionismen til et mere personligt, atmosfærisk udtryk, men eviggør også et historisk bylandskab på tærsklen til moderniteten.