Scenen udspiller sig med en dæmpet ro, en vinterdag indhyllet i en blød, dæmpet palet. Den snedækkede vej leder blikket mod horisonten, flankeret af bygninger, der er blødgjort af det blide fald. Nøgne træer med deres skeletlignende grene, der rækker mod himlen, sætter prikken over i'et på scenen og tilføjer et delikat blondearbejde mod den overskyede himmel. En ensom figur går mod beskueren, mens en hestetrukket vogn længere nede ad vejen antyder en svunden tid. Kunstneren fanger mesterligt lysets og skyggens spil på sneen og skaber en følelse af dybde og atmosfære. Det er et øjeblik frosset i tiden, en stille observation af et snedækket landskab.