Scenen udspiller sig i et mørkt rum fyldt med chiaroscuro, et tableau af stille spænding og overhængende skæbne. Figurer samles, deres former er groft definerede, oplyst af en dramatisk, usynlig lyskilde. Kunstneren bruger mesterligt samspillet mellem lys og skygge til at skabe en følelse af uro og forudanelse; det er en verden nedsænket i mystik og skjulte hemmeligheder. Penselstrøgene er kraftige og rå og formidler en følelse af umiddelbarhed og følelsesmæssig intensitet. Kompositionen er dynamisk, med figurer arrangeret på en måde, der retter beskuerens blik mod et centralt punkt, hvor en figur løfter hånden i en gestus, der kan være autoritet, anklage eller endda bøn. Den overordnede stemning er et dybt åndeligt og psykologisk drama.