Dette kraftfulde selvportræt skildrer en kvinde, der sidder fast besluttet på en træstol, med en opretstående men rolig og intens holdning. Hendes dybblå kjole står i stærk kontrast til den bløde, varme rosa baggrund, der næsten pulserer af et skjult liv. Kunstnerens ansigt er portrætteret med slående enkelhed — den tydelige, næsten strenge monobryn og det direkte blik fanger straks opmærksomheden. De subtile skygger omkring hals og skuldre viser en delikat beherskelse af lys og form, mens de detaljerede øreringe tilfører et personligt præg til dette dybt introspektive billede. Kompositionen er velbalanceret og tilbageholdt, men følelsesmæssigt levende og afspejler ikke kun kunstnerens fysiske nærvær, men også hendes standhaftige ånd.