Dette maleri skildrer en stille og intim scene med en kvinde, der ligger afslappet på en elegant, lyseblå sofa med en rolig, men eftertænksom holdning. De bløde, impressionistiske penselstrøg skaber en blød tekstur i betrækket og i folderne på hendes olivengrønne nederdel, så man næsten kan mærke pudernes komfort og stoffets vægt. Hendes opmærksomhed er fuldstændig fanget af brevet, som hun holder op, et øjeblik frosset i tiden, hvor private tanker og følelser synes at svæve som papiret i hendes hånd. Den dæmpede palet – især bløde blå nuancer, jordagtige grønne og varme grå farver – bidrager til en kontemplativ, let melankolsk stemning, som om en usagt historie hænger mellem forventning og erindring.

Kompositionen er mesterligt balanceret; figuren er central, men læner sig naturligt og skaber dynamiske diagonaler, der leder blikket hen over lærredet – fra den mørke træsand stol til venstre, gennem kvindens eftertænksomme ansigtsudtryk, til det krøllede brev på gulvet. Scenen udsender en stille ro, men vibrerer af en stille narrativ spænding. De lette, løse penselstrøg, der er typiske for den sene franske impressionisme, giver en blødhed, der står i kontrast til de skarpe linjer i brevet og kvindens afslappede, men værdige positur. Værket inviterer til refleksion over den følelsesmæssige vægt, korrespondancen havde i en tid, hvor breve var vigtige bærere af intime forbindelser og personlig historie.