Den store udstrækning af aftenhimlen dominerer lærredet og er en dramatisk scene for dagens sidste akt. Tunge, næsten dystre skyer driver hen i det øvre register, deres former blødgjort af det blegnende lys og kunstnerens dygtige penselstrøg. Farvepaletten er et studie i kontraster; dybe, næsten violette blå møder de flammende nuancer af den nedgående sol. Det er en symfoni af lys og skygge, af truende mørke og de sidste hvisken fra dagslyset.

Nedenfor strækker et bølgende landskab sig hen over horisonten, dets form defineret af de subtile variationer i farvefelterne. En spredning af træer sætter punktum for silhuetten, deres former enkle, men distinkte mod himlen. Kunstnerens dygtige brug af tone og værdi er med til at skabe en følelse af dybde og atmosfærisk perspektiv og trækker beskuerens blik mod forsvindingspunktet. Dette maleri føles som et øjeblik suspenderet i tiden, en gribende indfangning af naturens flygtige skønhed, og den subtile farveændring fremkalder en følelse af fred og melankoli.