Dette gribende værk indfanger en fredelig forårsdag i Hibiya-parken, diskret indlejret i det urbane landskab. Perspektivet leder os langs en snoet havegang flankeret af blomstrende buske i nuancer af rødt, hvidt og lilla, som synes at pulserer med forårets blide opvågnen. To figurer—en kvinde og et barn—går hånd i hånd, klædt i traditionelle japanske mønstrede klæder, med ryggen til beskueren, og inviterer os til at følge deres rolige færd. I baggrunden rejser et imponerende klokketårn sig majestætisk mod en blød pastelhimmel, naturligt indrammet af mørkegrønne blade, der leder blikket mod harmonien mellem arkitektur og naturens blomstring.

Udført med Hasui Kawases karakteristiske træsnitsteknik viser værket en mesterlig blanding af fine linjer og bløde farvegraderinger og bruger en dæmpet palet, der minder om morgenlys. Kompositionen balancerer klokketårnets kantede soliditet med træer og blomsters organiske blødhed og skaber en meditativ kontrast. Emotionelt udstråler værket ro og nostalgi og inviterer til refleksion over hverdagens flygtige skønhed. Skabt i 1936, i en tid med modernisering og tradition i Japan, er det et vigtigt eksempel på shin-hanga-bevægelsen.