Denne intime landskabsscene indfanger den enkle skønhed af en mark under en vidstrakt, blegblå himmel med hvide skyer. Kompositionen fokuserer på en ensom skikkelse, der styrer en plov trukket af en hvid hest, en kærlig hyldest til arbejdet og rytmen i landlivet. Forgrunden viser mørke, teksturerede furer, der står i kontrast til de blødere grønne og okkerfarvede toner i mellemgrunden. Træer omkranser marken til venstre og højre, deres løv malet med en delikat, næsten impressionistisk penselstrøg, som udvisker grænsen mellem form og atmosfære.

Farvepaletten er afdæmpet, men udtryksfuld, med dæmpede grønne, brune og bløde blå nuancer, der fremkalder et roligt morgen- eller aftenskær. Penselstrøgene er løse, men målrettede, med subtile lag, der formidler dybde og jordens bløde bølger. Scenen udstråler en fredelig, næsten meditativ stemning; man kan forestille sig rytmen af hestens hove og ploven, der skraber jorden, bladene, der rasler blidt, og den kølige luft fyldt med duften af jord og planter. Historisk afspejler værket 1800-tallets interesse for landlivet og værdigheden i manuelt arbejde og indfanger med øm realisme forbindelsen mellem menneske og natur og varsler impressionisternes fokus på lys og dagligdags øjeblikke.