Kunstværket præsenterer et fredfyldt landskab, et gobelin af bølgende bakker og marker under en vidstrakt himmel. Kunstneren bruger en forenklet, næsten geometrisk tilgang, der flader formerne ud og bruger farveblokke til at definere terrænet. Øjet tiltrækkes straks af den livlige grønne farve i markerne, der bølger hen over lærredet. Krydsende disse marker er stier i en lys, sandfarvet nuance, der tilføjer et strejf af linearitet og retning til kompositionen; de ser ud til at invitere beskueren til at vandre gennem dette rolige rum.

Træerne er stiliserede, gengivet med dristige strøg af mørkere grøn, der kaster skygger, der forankrer scenen. Farvepaletten er overvejende kold, himlen en blød blå, der er punktueret af tråde af bleg orange og gul — måske antydningen af en solopgang eller solnedgang. Den overordnede effekt er af ro og stilhed. Dette maleri føles meget moderne i sin æstetik. Det fremkalder en følelse af ro, fornemmelsen af at blive omsluttet af naturens favn.