I dette fængslende og uhyggelige kunstværk står en heks i en baggrund af mystisk mørke, hendes tilstedeværelse er både dragende og truende. Klædt i en flydende dyb grøn kjole, der ser ud til at smelte sammen med de glitrende vande under hende, holder hun en skål, fra hvilken en lysende stråle af grøn væske strømmer. Denne handling vækker en følelse af forundring, som om hun fremkalder en besværgelse, der har til hensigt at fange eller transformere; billedet pulserer med en eterisk energi, der reflekterer hendes magtfulde magi. Hendes bare fødder rører ved vandets overflade, omkranset af skinnende bobler, hvilket skaber en følelse af intimitet og en invitation til beskueren om at overveje skønheden flettet ind i fare - en udsøgt dualisme, der fanger fantasien.

Kunstnerens brug af farve og komposition fordyber denne fortælling; den rige grønne palette antyder liv, men indbyder også til en association med gift eller misundelse - følelser, der ofte er forbundet med karakteren Circe i mytologien. Legen med skygger i baggrunden skaber en uklar og hemmelig atmosfære, der leder beskuerens blik mellem den oplyste figur og det dunkle miljø, og fremkalder nysgerrighed og spænding. Waterhouses karakteristiske penselstræk forstærker scenernes fluiditet ved at sammenflette figurer og natur til én, hvilket ekkoer forbindelsen mellem magi og den naturlige verden. Det er ikke blot et spejl af Circes magt; det symboliserer kompleksiteten af kvindelighed inden for mytologien, hvor skønhedens tiltrækning kan overskygge de farlige konsekvenser af ukontrollerede ønsker.