Maleriets åndedræt er fra Venedig, en by af vand og lys. Scenen fanger øjeblikket for ombordstigningen, med figurer samlet nær en gondol, badet i den varme glød fra den nedgående sol. Kunstnerens dygtighed ligger i gengivelsen af lyset, hvordan det danser på vandet og lyser arkitekturen op. Den store facade på en bygning rejser sig til højre og giver en stærk lodret modvægt til lagunens vandrette udstrækning.

Man kan næsten mærke det milde skvulp af vandet og høre de fjerne råb fra gondolieri. Det overordnede humør er ro og skønhed, et snapshot af et øjeblik i tiden, der inviterer beskueren til at stoppe op og nyde skønheden i den venetianske scene. Maleriet genlyder med en følelse af historie og romantik; det føles tidløst.