Scenen udfolder sig med en blid ro, en pastoral symfoni malet med bløde, brudte penselstrøg. En frodig eng, badet i det diffuse lys fra hvad der ser ud til at være sen eftermiddag, dominerer forgrunden; græsset, et rigt tæppe af grønt og brunt, inviterer øjet til at vandre. Køer græsser fredeligt, deres former gengivet med et løst, næsten impressionistisk præg. Bag dem ligger en klynge af bygninger, måske en landsby eller en gård, der ligger midt i en skærm af nøgne træer, hvis grene strækker sig mod en himmel forsigtigt børstet med nuancer af blegblå og creme. Den overordnede komposition er afbalanceret og trækker beskuerens blik hen over scenen fra den frodige forgrund til den fjerne horisont og skaber en følelse af dybde og sindsro; det er et øjebliksbillede af livet på landet, et øjeblik af ro fanget med en delikat berøring.