Kunstværket fanger en vinterskildring, en have dækket af sne under en afdæmpet himmel. Kunstneren bruger tykke, synlige penselstrøg og skaber en tekstureret overflade, der fremkalder den kolde, sprøde luft. Træerne er silhuetter mod den blødere baggrund, og deres grene strækker sig ud som sarte fingre. Sneen i sig selv ser ud til at glimte; det er næsten som om du kan føle knasen under dine fødder, mens du går gennem dette fredfyldte landskab.

Kompositionen leder øjet gennem scenen, fra forgrunden af den snedækkede jord til den tågede afstand, hvor bygningerne næsten ikke kan ses. Paletten består hovedsageligt af kolde toner - hvid, blå og grå - med et strejf af varme fra de fjerne strukturer, der tilføjer en subtil kontrast. Brugen af farve sammen med kunstnerens teknik gennemsyrer scenen med en følelse af stilhed; det er et øjeblik frosset i tiden, der inviterer til kontemplation.