Dette slående portræt viser en ung kvinde siddende foran en abstrakt baggrund bestående af dybblå og bløde lyserøde nuancer, pyntet med stiliserede blomster. Kvinden, med skarpt definerede træk og et roligt men noget melankolsk udtryk, bærer en voluminøs kjole i jordfarver, der står i skarp kontrast til baggrunden. Kunstnerens penselstrøg er indviklede, men afdæmpede; kjolens folder er subtilt gengivet med en blanding af varme brune og dæmpede gule nuancer, og hendes blege, næsten maskelignende ansigt udstråler intens ro og stille eftertanke. Stoleryggen med klare orange og røde motiver forankrer figuren i rummet, men kompositionen som helhed bevarer en vis fladhed, der minder om symbolisme og stilistiske påvirkninger fra slutningen af det 19. århundrede.

Maleri fanger med sit suggestive samspil af farve og form — blå og lyserøde toner skaber en drømmende atmosfære, mens den unge kvindes alvorlige blik inviterer til eftertanke. Hendes hænder, varsomt foldede og hvilende på en mønstret pude, tilfører posturen en intim menneskelighed. Historisk opstod værket i en tid, hvor mange kunstnere søgte at overskride naturalismen og udforske subjektive tilstande og følelser gennem symbolske og dekorative metoder. Det markerer et vigtigt skridt mellem traditionelt portrætmaleri og modernistiske udforskninger af identitet og nærvær.