Indhyllet i en rolig, men gådefuld atmosfære, fanger dette værk to nøgne figurer på en tahitisk strand, udført med Paul Gauguins karakteristiske modige, forenklede former og jordfarver. Figurerne står midt i et levende spil af blå og lyserøde farver — en palette, der fremkalder havets og sandets naturlige skønhed under en tropisk himmel. Figuren til venstre vender fremad med en arm beskedent krydset over brystet, mens figuren til højre vender væk og skaber en subtil spænding i kompositionen. Bag dem tilføjer en mørk dyrefigur en uventet dybde og forankrer scenen i en følelse af primitivisme og mystik.

Kompositionen balancerer stilhed og en subtil fortælling med tykke, næsten skulpturelle penselstrøg, der giver figurerne en monumentalt solid fornemmelse. Gauguins brug af fladt rum og dæmpede, men rige farvefelter udfordrer naturalistisk gengivelse og fremhæver følelsesmæssig resonans og symbolsk tilstedeværelse. Værket legemliggør Gauguins fascination af eksotisme og den åndelige enkelhed, han søgte i tahitisk liv, og skaber et værk, der føles tidløst og dybt rodfæstet i kunstnerens kulturelle møde og personlige udforskning.