I dette dramatiske tableau hersker kaos; luften er tyk af spænding og følelser. Scenen fanger de sidste øjeblikke af Sardanapalus, en helt omgivet af en atmosfære af fortvivlelse og tumult. I forgrunden ligger en figur flettet sammen med en anden—et visceralt, intimt kram, men i et kaotisk baggrund fyldt med vredne kroppe og uorden. Teksturerne og detaljerne fra de fladdrende draperier og de glitrende rustninger taler dybt om kunstnerens tekniske dygtighed. Farvepaletten eksploderer—dybe røde og mørke blå støder sammen, mens eteriske hvide fanger lyset, der strømmer gennem tumulten. Denne følelsesmæssige indvirkning rammer dybt, da seeren ikke kan lade være med at føle fortvivlelsen og dramaet, der udfolder sig.

Kontrasten mellem den rolige, næsten spøgelsesagtige figur af Sardanapalus og det kaotiske vanvid omkring ham udvikler en fortælling gennemsyret af tab og hast. Delacroix bruger dynamiske penselstræk, der skaber en følelse af bevægelse, der leder blikket gennem værket. Dette maleri er ikke blot et udtryk for mytologi, men afspejler også romantiske idealer, der inkorporerer en dyb udforskning af lidenskaben ved ødelæggelse, der afspejles i den kaotiske, men fesselende komposition. Sardanapalus fremstilles ikke blot som en figur, men som et symbol på den endelige underkastelse til skæbnen, hvilket gør dette værk til både en historisk refleksion og en følelsesmæssig udforskning af menneskelig eksistens.