Scenen udfolder sig med et stormfuldt drama; en hvirvlende himmel af dystre gråtoner og oprørte blå toner dominerer det øvre register og antyder en atmosfære af dyb uro. Mørke, truende skyer samles, deres former er gengivet med brede, udtryksfulde penselstrøg, der formidler en følelse af voldsom bevægelse. Nedenfor er landskabet et studie i kontraster: et turbulent hav, gengivet i toner, der ligner himlen, ruller og hvirvler, mens et øde, stenede terræn indtager forgrunden. Dette land er befolket af figurer, hvis former antydes snarere end præcist defineret, engageret i frenetisk aktivitet. Deres mørke silhuetter antyder en rituel forsamling, et hemmeligt møde indhyllet i mystik. En forfalden, gotisk-inspireret struktur tårner op i baggrunden, dens buer og skeletramme bidrager til maleriets dramatiske kvalitet og historiske kontekst. Det er en scene af forestående undergang, eller måske en fejring af det makabre; en overbevisende skildring af den mørke side af den menneskelige natur og kraften i mytiske fortællinger.