Kunstværket indfanger et flygtigt øjeblik, en intim scene observeret gennem en dør. En kvinde i en levende rød kjole står med ryggen til beskueren, hendes form er delvist skjult af rammen af ​​den åbne dør. Udenfor hende udfolder en række rum sig, der hver især trækker sig tilbage i afstanden som en scene. Den dæmpede farvepalet – de kølige grønne og brune farver i døren og væggene, de varmere toner i gulvene og møblerne – skaber en følelse af ro, men kvindens karmoisinrøde tøj introducerer et stød af drama. Kompositionen er omhyggeligt konstrueret med linjerne i dørkarmene og de tilbagetrækkende planer i rummene, der trækker øjet ind i rummets dybder. Det er et øjeblik af stille kontemplation, en antydning af fortælling, der venter på at blive opdaget.