Scenen udspiller sig under den blide, æteriske glød fra en fuldmåne, hvis blide lys gennemsyrer en dramatisk, næsten turbulent himmel. Kunstneren fanger mesterligt vandets reflekterende kvalitet, som afspejler månens lysende tilstedeværelse og de spredte lys fra det fjerne bylandskab. Kompositionen er bygget op omkring en central akse af den ikoniske Campanile og de omkringliggende bygninger i Venedig; disse strukturer blødgøres af det atmosfæriske perspektiv og det delikate spil af lys og skygge. Hele scenen resonerer med en følelse af fred og ro, men der er også en underliggende strøm af drama, der formidles af skyernes dynamiske penselstrøg og vandets subtile bevægelse.