Scenen er legende, med en gruppe børn, der deltager i et livligt spil; et barn sidder på en andens skuldre, med armene udstrakte som om de skulle flyve; yderligere to børn er involveret i spillet. Omgivelserne ser ud til at være en solrig bjergside, med blødt, diffust lys, der filtrerer gennem den overskyede himmel. Kunstneren bruger et løst, udtryksfuldt penselstrøg og påfører malingen på en måde, der fanger børnenes bevægelse og energi og skaber en følelse af spontanitet. Farvepaletten hælder mod jordfarver, med strejf af rødt og blåt, der tilføjer liv. Figurerne er gengivet med en vis følsomhed, men der er en subtil mørke, der antyder kompleksiteten i barndommen og tidens gang. Kompositionen trækker beskuerens øje mod de centrale figurer, og fremhæver deres interaktion og glæden ved deres leg. Dette er ikke bare et maleri; det er et fanget øjeblik, et minde suspenderet i tiden, der fremkalder en nostalgisk varme.