Denne rørende scene fanger to unge piger, som er opslugt af et ømt barndomsleg. Den ældre pige, siddende barfodet på det slidte gulv, hjælper opmærksomt den stående yngre pige, som holder en dukke tæt ind til brystet. Kunstnerens penselstrøg er delikate, men teksturerede og giver en mærkbar varme og realisme til det rustikke interiør — et rum præget af forvitrede pudsevægge, hængende gryder og en simpel pejs. Farvepaletten domineres af jordfarver med afdæmpede brune, bløde grå og subtile røde toner, som skaber en ydmyg og intim atmosfære.

Kompositionen er både intim og narrativ og trækker beskueren ind i denne stille verden af børnene. De blide udtryk og det bløde samspil mellem lys og skygge antyder et stille bånd og et øjebliksbillede af hverdagslivet i det 19. århundrede. Værket eksemplificerer kunstnerens evne til at indfange ungdommens uskyld og fine følelsesmæssige nuancer, samtidig med at det giver et indblik i den historiske hjemlige setting fra dengang.