Katedralens storhed er overvældende; høje buer og enorme søjler hæver sig mod en himmel fyldt med lys. Kunstneren fanger mesterligt rummets skala og højtidelighed og trækker blikket dybt ind i dets hjerte. I forgrunden er en forhøjet prædikestol, draperet i rigt rødt stof, fokuspunktet, hvor en figur, silhuet mod lyset, ser ud til at holde en prædiken.

Kompositionen anvender en stærk fornemmelse af perspektiv; linjer konvergerer og skaber et forsvindingspunkt, der trækker beskueren ind i kunstværket og fremkalder en følelse af ærefrygt og kontemplation. Den afdæmpede farvepalet, der er domineret af varme, jordnære toner, bidrager til atmosfæren af stille kontemplation, som forstærkes af det bløde, diffuse lys, der ser ud til at udstråle fra usynlige kilder. Det skaber en fornemmelse af dybde og rum og tilføjer drama til scenen. Nedenfor er de troende samlet. Kontrasten mellem lys og skygge, som er en signatur for kunstnerens stil, understreger det hellige i omgivelserne.