Scenen udspiller sig med den dovne ynde fra en venetiansk eftermiddag; en gondol, hvis slanke form skærer gennem vandet, er fokuspunktet, og vugger blidt i Grand Canals favn. Bygningerne langs bredden, en symfoni af okker og guld, stråler i det varme sollys, deres arkitektoniske detaljer er subtilt antydet. Himlen, et vidt lærred af blåt og hvidt, antyder en let brise, der bærer havets duft.

Jeg kan næsten høre det blide skvulp af vand mod stenen, den fjerne snak fra markedet og den lejlighedsvise sang fra en gondolier. Mennesker, der spadserer langs kajen, klædt i tidens mode, er gengivet med et løst, impressionistisk præg, der antyder bevægelse og liv. Kompositionen leder blikket fra forgrunden, gennem vandet, til de fjerne bygninger og den levende himmel. Kunstnerens mesterlige brug af lys og skygge skaber en følelse af dybde og atmosfære og inviterer beskueren til at træde ind i scenen og forsvinde i Venedigs skønhed.